Udlandsgældens årsager og konsekvenser" ("Causes and Consequences of the Foreign Debt)

Sammenfatning (Summary)

Denne artikel argumenterer – noget utraditionelt og forsøgsvis – at udlandsgælden og underskuddet på betalingsbalancen ikke i sig selv burde give anledning til bekymring og politiske indgreb. Gælden kan være udslag af fornuftige dispositioner, som ikke nødvendigvis er samfundsskadelige.

Privatpersoner eller virksomheder kan have gode grunde til at låne. Når de låner, ved de, at de selv skal forrente og afdrage gælden. De låner, fordi de skønner, at fordelene ved at have rådighed over de lånte penge opvejer ulemperne ved at skulle betale dem tilbage med renter. Det er der ikke nødvendigvis noget ufornuftigt eller umoralsk i.

Privat gæld, indenlandsk som udenlandsk, er som hovedprincip ikke en sag for samfundet, men kun for den, der har stifted gælden. Kun i det omfang, der er en samfundsmæssig omkostning eller byrde ved privat gæld, som går ud over den byrde, som hviler på den enkelte låntager, er der grund til, at samfundet griber ind.

Samfundsmæssige omkostninger ved privat gæld, som overstiger de private omkostninger, kan skyldes indenlandske økonomiske forvridninger. Exempler på sådanne forvridninger er rentefradragsretten og de indkomst- og formueafhængige sociale ydelser. Indgrebene og debatten bør rettes direkte mod forvridningerne snarere end mod betalingsbalancen.

Udlandsgælden og underskuddet på betalingsbalancen kan være et problem for samfundet i det omfang, de skyldes offentlig gældsætning til forbrug. Problemet er da den offentlige gældsætning, indenlandsk som udenlandsk, og det er den, der bør gribes ind overfor, ikke privatforbruget.

Hverken valutariske hensyn eller hensynet til landets kreditværdighed synes at give grundlag for indgreb over for betalingsbalancen eller den private låntagning.

Det kroniske underskud på Danmarks betalingsbalance skyldes næppe, at danskernes uansvarlighed og svage karakter fører til vedvarende overforbrug og manglende tilbageholdenhed i lønkravene. Årsagerne skal snarere søges i den offentlige gældsætning og i forvridningerne af opsparings- og investeringsadfærden som følge af skattereglerne og det sociale system.

En vanskelighed ved at argumentere for det her skitserede synspunkt er, at det modsatte synspunkt sjældent præsiceres. Det tages uden diskussion for givet, at underskud på betalingsbalancen er til (alvorlig) skade for landet. Vismandsrapporten fra maj 1987 fortjener anerkendelse for at diskutere erhvervsstøttepolitik i lyset af de mange mulige forskelle mellem det privatøkonomiske og det samfundsøkonomiske afkast af private aktiviteter og projekter, men den antog uden videre, at underskud på betlaingsbalancen udgør en samfundsøkonomis omkostning. I maj 1986 diskuterede vismændene dog kort betalingsbalancemålsætningen.

Denne artikel må læses som en opfordring til en debat, hvor man afklarer grundene til, at underskud på betalingsbalancen menes at være til skade for landet. I det omfang jeg ikke nærmere kender disse grunde, kan jeg naturligvis ikke på forhånd påstå, at de er forkerte.